Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Slottet som arbejdsplads

På Slottet er vi en mangfoldig personalegruppe. Vi er blandet i alder og uddannelse, men lægger sammen stor vægt på at have et godt, tæt og udviklende personalesamarbejde.

Struktureret hverdag med plads til gode ideer

Vores hverdag er præget af en relativ stram struktur, hvor vi har mange aktiviteter planlagt og ansvaret for de forskellige områder tydeligt fordelt. Samtidig er vi også et hus, hvor der er plads til nye ideer, initiativer og innovation. Her må man det meste! 

Høj faglighed

Vores fokus er først og fremmest på, at børnene skal have en god hverdag. Det er derfor, vi er her. Derfor tager vi sammen ansvar for dagen, for ugen og for året. For at kunne holde fast i det, må personalet på Slottet også have mulighed for at udvikle sig fagligt, tænke nyt og blive hørt. Derfor tager vi sammen på kurser og efteruddannelse. Vi inviterer samarbejdspartnere udefra til os for at lade os inspirere og lære nyt og vi taler sammen og vender stort såvel som småt. Har vi fx et barn eller en børnegruppe med udfordringer, samarbejder vi og udveksler perspektiver. Vi er åbne for andre måder at se en situation på og kan godt tåle at der bliver kigget på vores pædagogiske praksis. 

Input udefra

Vi tror på, at den bedste måde at blive dygtigere på er gennem indtryk og inspiration udefra og ved at turde spørge og tale sammen om egen praksis. 

Vi afholder personalemøde hver fjerde uge, hvor vi drøfter vores dagligdag og diskuterer pædagogiske emner. To gange om året afholder vi en personaledag/-weekend, hvor vi fx får besøg af oplægsholdere. Disse dage bruger vi til at fordybe os i forskellige pædagogiske diskussioner og nye tiltag inden for vores område. Vi prioriterer at have fælles foredragsholdere, så alle kan får en fælles tilgang i vores daglige arbejde. Vi drøfter i personalegruppen om, hvilke emner vi ønsker at belyse. 

Vi har dertil også en stor samarbejdsflade uden for institutionen med eksterne samarbejdspartnere, fx Boldklubben Union og vores nabo Plejehjemmet Louise Marie. 

Alle medarbejdere har et grundlæggende førstehjælpskursus, og vi afholder opfølgningskurser hvert 3. år.